UPDATE
11. marts 2026
MacBook Neo, iPhone 17e, iPad Air med M4, MacBook Air med M5, MacBook Pro med M5 Pro og M5 Max samt nye Studio Display-modeller fås fra i dag
Apples nyeste produkter fås nu i Apple Store-butikkerne og online i Apple Store
Fra og med i dag kan kunderne opleve og købe den splinternye MacBook Neo til en skarp pris, iPhone 17e, som er den stærke og mere budgetvenlige nye model i iPhone 17-serien, den nye MacBook Air med M5 og MacBook Pro med M5 Pro og M5 Max, iPad Air, som leverer endnu bedre ydeevne med M4, en ny Studio Display-model samt den helt nye og visuelt imponerende Studio Display XDR. Apples nyeste produkter fås i Apple Store-butikkerne, på apple.com og i Apple Store-appen.
Det har aldrig været nemmere eller smartere at opgradere til en ny Apple-enhed. Når kunderne handler hos Apple Retail, får de en shoppingoplevelse, der er lige så intuitiv og inspirerende som produkterne, og de kan benytte sig af en række tjenester og finansieringsmuligheder samt få personlig support.
Mød de nyeste produkter
Med power fra Apple-chippen kan MacBook Neo nemt klare alle brugerens daglige opgaver, fra browsing og streaming til fotoredigering og kreative hobbyer. Den booster også AI-funktionerne i brugerens foretrukne apps, samtidig med at computeren kører helt lydløst takket være et design uden blæsere. Med det nye 1080p FaceTime HD-kamera og to mikrofoner er det ingen sag at se skarp ud og lyde godt under opkald, og med op til 16 timers batteritid kan brugerne nemt komme igennem en hel dag på en enkelt opladning.1 Det bærbare og robuste aluminiumskabinet har en smuk Liquid Retina-skærm på 13" og fås i fire flotte farver: rouge, indigo, sølv og citrus. MacBook Neo fås fra 5.499 kr. og er Apples mest budgetvenlige bærbare computer nogensinde.
iPhone 17e bliver en del af iPhone 17-serien og er et stærkt og mere budgetvenligt valg. Den leverer enestående ydeevne med den nyeste generation af A19-chippen og har et 48 MP Fusion-kamera til at tage fantastiske billeder og optage imponerende videoer. 6,1" Super Retina XDR-skærmen med Ceramic Shield 2 er tre gange mere ridsefast end den tidligere generation og giver mindre genskin.2 iPhone 17e understøtter hurtig trådløs opladning med MagSafe og adgang til et omfattende økosystem af tilbehør som opladere og etuier. iPhone 17e fås i tre elegante farver med en flot mat finish – sort, hvid og en smuk ny sart rosa. Minimumslagerpladsen er på 256 GB, dvs. dobbelt så meget som på den forrige generation, men til den samme startpris på 5.499 kr.
Den nye MacBook Air drives af M5-chippen og har en hurtigere CPU og næstegenerations GPU, som gør den i stand til at suse igennem en lang række arbejdsgange, fra kreative projekter til komplekse AI-opgaver. MacBook Air fås i modeller på 13" og 15" i farverne himmelblå, midnat, stjerneskær og sølv og har nu som standard dobbelt så meget minimumslagerplads, nemlig 512 GB. Den nye MacBook Pro har med de helt nye chips M5 Pro og M5 Max en ny CPU med verdens hurtigste CPU-kerne,3 en næstegenerations GPU med en Neural Accelerator i hver kerne og højere samlet hukommelsesbåndbredde, der tilsammen giver op til 4 gange hurtigere AI-ydeevne sammenlignet med forrige generation og op til 8 gange hurtigere AI-ydeevne end M1-modeller.4 Den nye MacBook Pro fås i størrelserne 14" og 16" i farverne space black og sølv og fås nu med 1 TB minimumslagerplads ved valg af M5 Pro og 2 TB minimumslagerplads ved valg af M5 Max. Både MacBook Air og MacBook Pro er også udstyret med Apples N1-chip, som gør det muligt at bruge Wi-Fi 7 og Bluetooth 6 og få endnu bedre forbindelse på farten.
M4-chippen øger ydeevnen på iPad Air markant, så brugerne kan udfolde sig kreativt og få mere fra hånden, uanset hvor de er. Med en hurtigere CPU og GPU sætter iPad Air turbo på opgaver som redigering og gaming, og den er en imponerende stærk enhed til AI. Med forbedrede forbindelsesmuligheder, banebrydende iPadOS 26-funktioner, et effektivt appøkosystem samt understøttelse af tilbehør som Apple Pencil Pro og Magic Keyboard leverer iPad Air en imponerende og alsidig oplevelse for alle, der vil udrette mere på iPad. 11" iPad Air er supernem at have med på farten, og modellen på 13" har en endnu større skærm til dem, der vil have mere plads til multitasking. Begge modeller fås i fire smukke farver. På trods af det store løft i ydeevnen er startprisen på iPad Air den samme som på den forrige generation.
Den nye Studio Display kombinerer fremragende visuel kvalitet med spændende funktioner, der giver en fantastisk oplevelse i mange professionelle arbejdsprocesser, når den er forbundet med en Mac. Den helt nye Studio Display XDR er verdens bedste skærm til professionel brug – med en 27" 5K Retina XDR-skærm med mini-LED-baggrundsbelysning, en HDR-lysstyrke på op til 2000 nits, en opdateringsfrekvens på 120 Hz og et bredere farveområde (P3 + Adobe RGB). Begge skærme har et 12 MP Center Stage-kamera med funktionen Visning af skrivebord, tre mikrofoner i studiekvalitet, et dynamisk lydsystem med seks højttalere og rumlig lyd samt effektive Thunderbolt 5-porte.
Shoppingoplevelsen hos Apple Retail
- Hjælp til køb og indstilling: Kunderne kan få personlig hjælp til at købe via chat og telefon for at finde de produkter, der passer bedst til deres behov. De kan også benytte sig af den spændende mulighed Køb med hjælp fra en ekspert via video – et sikkert og personligt videomøde på nettet med en Apple -medarbejder, som hjælper med at udforske de nyeste Apple-produkter. Når kunderne har modtaget deres ordre, kan de tale med en Apple-ekspert online eller i en butik for at få hjælp til Personlig indstilling, så de kan sikre problemfri dataoverførsel til deres nye enhed og lære, hvordan de bruger de vigtigste produkt- og softwarefunktioner.
- Specielle konfigurationer: Kunder, der køber MacBook Neo, MacBook Air, MacBook Pro eller de nyeste Studio Display-modeller, kan benytte sig af Apples specielle konfigurationsmuligheder, hvor de kan vælge og tilpasse deres enhed efter egne ønsker. Det gælder bl.a. størrelse, chip, hukommelse, lagerplads og skærmhøjde.
- Dedikeret virksomhedssupport Dedikerede Business Team-medarbejdere fra Apple Retail står klar til at hjælpe små og mellemstore virksomheder med deres teknologibehov, lige fra personlige produktanbefalinger og mængdekøb til problemfri indstilling og løbende support til deres Mac-, iPad- og iPhone-enheder.
- Apple Trade In: Apple tilbyder fantastiske måder, man kan spare penge på og opgradere til den nyeste iPhone. Med Apple Trade In kan kunderne få et tilskud, når de ombytter en iPhone 11, eller når de ombytter en iPhone 13. Der findes også gode tilbud til kunder, som ikke har en enhed at bytte med. Kunderne kan benytte disse tilbud ved at besøge Apple Store online. Kunderne kan besøge apple.com/dk/shop/trade-in for at se de gældende vilkår og betingelser for Apple Trade In, og hvad deres enhed er værd.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
-
Billeder i denne artikel
- Test udført af Apple i januar 2026 med testmodeller af MacBook Neo-systemer med Apple A18 Pro, 6-core CPU, 5-core GPU, 8 GB samlet hukommelse og 256 GB SSD. Batteritiden ved trådløs internetbrug blev testet ved at browse på 25 populære websites med forbindelse til Wi-Fi. Batteritiden ved streaming af video blev testet med 1080p-indhold i Safari med forbindelse til Wi-Fi. Alle systemer blev testet med skærmens lysstyrke indstillet til otte klik fra bunden. Batteritiden afhænger af brug og konfiguration. Se apple.com/dk/batteries, hvis du vil have flere oplysninger.
- Skærmen har afrundede hjørner, som følger designets elegante kurver. Hjørnerne ligger inden for et format svarende til et almindeligt rektangel. Målt som et standardrektangel er skærmen 6,06" diagonalt. Det egentlige visningsområde er mindre.
- Test udført af Apple i februar 2026 ved hjælp af tilgængelige konkurrerende systemer og udvalgte benchmarkprogrammer, der anvendes som standard i branchen.
- Test udført af Apple i januar og februar 2026. Læs mere på apple.com/dk/macbook-pro.